Open source og Digital Suverænitet

Gennemsigtighed, fællesskab og samarbejde, der styrker autonomien.

Summary: Digital suverænitet i Europa og betydningen af open source

EU prioriterer digital suverænitet for at mindske afhængigheden af ikke-europæiske teknologileverandører. Open source software spiller en central rolle i denne indsats ved at give organisationer større kontrol, gennemsigtighed og uafhængighed. Open source CMS’er som TYPO3, muliggør skræddersyede løsninger uden kommercielle begrænsninger. Det støttes af et internationalt fællesskab, der sikrer kontinuerlig udvikling og høj sikkerhed.

Læs om open source og digital suverænitet.

Forfatter: Daniel Fau

Daniel begyndte at arbejde med TYPO3 i 2006, og det gav ham mulighed for at følge med i open source teknologiens udvikling og det fællesskab, der understøtter TYPO3. Gennem årene har hans karriere udviklet sig fra at være selvstændig, til at lede en virksomhed, og nu til at stå i spidsen for TYPO3 GmbH.

Læs mere om Daniel her.

Original dokumentet kan læses her (på engelsk).

TYPO3

TYPO3 CMS er et verificeret Digitalt Offentligt Gode, godkendt af Digital Public Goods Alliance, et initiativ med flere interessenter, støttet af FN's generalsekretær. Vores arbejde understøtter FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Vejen til digital autonomi: Location + open source

Når du overlader dine tekniske systemer og IT-arkitektur til eksterne udbydere, placerer du uundgåeligt tilgængeligheden, sikkerheden og fortroligheden af dine digitale aktiver, data og applikationer i deres hænder. Nogle udbydere befinder sig i lande, hvor følsomme data kan udsættes for overvågning eller tvungen udlevering til udenlandske myndigheder. Virksomhedskritisk software, du ikke selv har kontrol over, eksempelvis på en tredjeparts SaaS- eller hostingplatforme, kan risikere at blive ubrugelig til dine formål eller permanent utilgængelig.

Udøvelse af reel digital selvbestemmelse kræver, at du har ubegrænset adgang til og kontrol over den software, du anvender. Proprietære teknologier (licensbetalte) kommer ofte med brugsbegrænsninger, såsom licenser pr. bruger, og en afhængighed af leverandøren. Fri og open source software (FOSS) er pr. definition frit tilgængelig, kan læses og studeres, ændres og deles med andre.

Digital autonomi opnås ved at anvende FOSS-applikationer og lagre dine data og digitale løsninger på en infrastruktur, som du selv kontrollerer. Løsningerne skal hostes indenfor Den Europæiske Union (EU), hvor der er klare regler for privatlivsbeskyttelse og datasikkerhed.

Denne side belyser digital suverænitet og beskriver, hvordan open source teknologier er opnåelige for private og offentlige organisationer og institutioner:

Historisk tilbageblik og udvikling af digital suverænitet

I begyndelsen var IT-branchen domineret af store virksomheder med proprietære systemer, som kontrollerede både hardware- og software sektorerne som IBM med flere. Interessekonflikter opstod ofte mellem virksomheder og offentlige institutioner, der forsøgte at beskytte eller regulere brugen og beskyttelsen af nationale data. Den brede offentlighed var ikke altid informeret om disse markante konflikter.

Bevidstheden om digital suverænitet på personligt plan er vokset frem med brugen af personlige computer i slutningen af 1970’erne og i begyndelsen af 1980’erne. Når vi ser, hvordan bevidstheden er vokset og har udviklet sig sideløbende med udviklingen af informationsteknologien, hjælper det os med at forstå nutidens perspektiver og det nuværende digitale landskab.

De tidligste fortalere for open source software, som Richard Stallman, gjorde klart opmærksom på, at vi havde brug for digital frihed og autonomi fra ekstern kontrol af vores IT-løsninger og aktiviteter. Advarslerne blev ignoreret med betydelige konsekvenser. Internettets udbredelse og efterfølgende dominans, inden for stort set alle områder i store dele af verden, skete parallelt med det 21. århundredes tech-giganters datahungrende og privatlivsinvaderende forretningsmodeller. Dette igangsatte debatter og konflikter om, hvem der ejer data, hvilke juridiske rettigheder der gælder, og hvordan information bevæger sig på tværs af landegrænser.

Regeringer og offentlige institutioner oplevede et behov for at opretholde kontrollen over deres digitale infrastruktur og borgernes data, samtidig med at virksomhederne udfordrede selve ideen om, at nationale grænser stadig har betydning i en digital verden. Regeringer begyndte at regulere for at beskytte sig mod ekstern kontrol, cyberspionage og monopol tendenser hos store teknologiselskaber. Organisationer, virksomheder, institutioner og individer oplevede lignende behov og stod over for tilsvarende udfordringer.

Hvordan kunne kontrollen genvindes? Naturligvis ved hjælp af fri og open source software!

Milepæle i udviklingen af open source

Open source software er baseret på gennemsigtighed og kollektiv deltagelse, hvilket spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at opnå digital suverænitet. Følgende milepæle har haft stor betydning for demokratiseringen af softwareudvikling og understreget vigtigheden af åbne systemer samt autonomi i det digitale rum:

Etableringen af GNU-projektet (1983): Dette projekt, startet af Richard Stallman, havde som mål at skabe et helt frit og åbent Unix-lignende styresystem. Det dannede det principielle grundlag for open source og offentligt samarbejde.
Udgivelsen af Linux-kernen (1991): Linux-kernen, udviklet af Linus Torvalds, var et gennembrud for open source software. Den blev hurtigt afgørende for GNU-systemet og demonstrerede open source potentialet for globalt samarbejde og innovation.
Apache HTTP Server-projektet (1995): Efter at have frigivet en open source HTTP-server, der senere skulle drive en væsentlig del af World Wide Web, er Apache Software Foundation blevet en hjørnesten i open source økosystemet.
Open Source Initiative (OSI) (1998): OSI formaliserede definitionen af open source og styrkede dermed det juridiske fundament for open source software. (TYPO3 Association er medlem af OSI og underskriver af Open Source Definition.)
Udbredelse af open source i erhvervslivet (fra 2000'erne og frem): Virksomheder som Red Hat, beviste levedygtigheden af forretningsmodeller baseret på open source. Mange andre selskaber begyndte at anerkende den strategiske værdi, i at støtte digital suverænitet, ved at tage open source projekter i brug og bidrage aktivt til deres udvikling.

Digital suverænitet i en europæisk perspektiv

Digital suverænitet er et vigtigt mål og fokusområde for EU. Europæiske virksomheder og institutioner har erkendt, at Europas digitale økonomi er blevet afhængig af aktører uden for Europa. Beskyttelsen af privatliv, datasikkerhed og økonomisk uafhængighed bliver usikker, når den digitale infrastruktur, som cloud-tjenester, telekommunikation og datacentre, styres af globale tech-gigiganter eller andre aktører uden for Europas grænser.

Sammen med Persondataforordningen (GDPR), som styrker beskyttelsen af privatliv, datalagring og databehandling, arbejder EU på yderligere regulering, som skal fremme digital økonomisk vækst inden for unionens egne grænser.

Case studier: EU's digitale strategier

EU har målrettet arbejdet med at etablere rammeværker og politikker, der understøtter og muliggør digital suverænitet. EU er allerede en stor forbruger og bidragsyder til open source software. De nye rammeværker og politikker giver juridiske og økonomiske fordele til open source projekter, hvilket styrker det gensidigt gavnlige samspil, efterhånden som flere europæiske regeringer opdager fordelene ved at benytte open source løsninger.

De følgende initiativer er eksempler på, hvordan EU styrker sin digitale autonomi og konkurrenceevne. EU sender et klart signal om sin forpligtelse til at skabe et sikkert, åbent og robust digitalt økosystem for europæiske virksomheder og forbrugere på vej mod øget digital suverænitet.

Fremme af open source hardware og software: EU opbygger et open source økosystem, der ikke er afhængigt af licensering af immaterielle rettigheder fra aktører uden for Europa. Et eksempel er European Processor Initiative, som anvender open source hardware arkitekturen RISC-V. Initiativet er med til at sænke barriererne for udviklingen af innovative chips og systemer.
Stimulering af innovation og konkurrence: The Digital Markets Act (DMA) fremmer innovation og forhindrer store online platforme i at udnytte deres position som gatekeepere og handle konkurrenceforvridende på de digitale markeder.
Åben adgang til supercomputere: Europa-Kommissionen har givet ”europæiske AI-startups, SMV’er og det bredere AI-miljø” adgang til EU's supercomputere for at accelerere udviklingen af europæisk kunstig intelligens.

Open source software: Katalysator for uafhængighed

Open source software er blevet et centralt værktøj for organisationer og nationer, som ønsker digital autonomi. Organisationer og virksomheder drager fordel af gennemsigtighed, fleksibilitet og leverandøruafhængigheden, der ligger indbygget i open source modellen for licensering, distribution og fælles udvikling. Konkret betyder open source:

Mindre afhængighed af eksterne teknologileverandører
Mulighed for selv at vedligeholde og bidrage til softwaren der benyttes
Øget kontrol over digital infrastruktur, hvilket styrker driftsmæssig autonomi

Sådan fremmer open source autonomi

I modsætning til traditionel (kommerciel, proprietær) software er open source kode offentligt tilgængelig og kan frit inspiceres, ændres og videredistribueres. Denne transparens skaber klare fordele for:

Skræddersyede og unikke softwareløsninger, der præcist matcher virksomhedens behov, frem for at være bundet til én leverandørs planer, konventioner og opgraderings cyklusser.
Mere robuste og sikre løsninger, som typisk opstår gennem den åbne, samarbejdsorienterede FOSS-udviklingsmodel.
Åbne standarder, der modvirker leverandørafhængighed og muliggør enklere skift mellem forskellige leverandører.
Ejerskab over egen IT-arkitektur og løsninger i stedet for at overlade kontrollen til dominerende markedsaktører.
Investeringer i lokal økonomi, virksomheder, medarbejdere og kompetencer.
Opbygning af lokale innovations økosystemer, der fremmer fællesskab og deltagelse.

Open source CMS’ers bidrag til digital suverænitet

Open source Content Management Systemer (CMS’er), såsom TYPO3, er fremragende eksempler på, hvordan software kan understøtte digital autonomi. TYPO3 giver organisationer og virksomheder et stærkt værktøj til at opbygge og administrere webindhold uden kommercielle begrænsninger som f.eks. licensafgifter per bruger. Med TYPO3 CMS tilbydes fleksibilitet og mulighed for tilpasning, så der kan skabes skræddersyede løsninger uden begrænsninger.

Som et open source CMS drager TYPO3 desuden fordel af et internationalt, aktivt og professionelt fællesskab. Det bidrager løbende til udviklingen og sikrer, at platformen følger med de nyeste teknologiske fremskridt og sikkerhedspraksisser. Sammen med andre open source CMS’er, som Drupal, Joomla og WordPress, sætter TYPO3 organisationer i stand til effektivt at styre deres digitale tilstedeværelse på egne præmisser.

Digital suverænitet vs. datasuverænitet: Forstå forskellene

I debatten om teknologisk selvbestemmelse optræder to ofte benyttede begreber: digital suverænitet og datasuverænitet. Disse begreber er nært beslægtede, men har forskellige betydninger.

Digital suverænitet handler om aktørernes evne til selvstændigt at træffe beslutninger på digitale områder uden unødig indflydelse fra tredjeparter eller udenlandske aktører. Det kan eksempelvis være:
- En regering eller offentlig myndigheds autoritet over det digitale økosystem inden for sit eget område, såsom infrastruktur, netværk, platforme og tekniske systemer.
- En virksomhed eller organisations evne til selv at kontrollere sine digitale aktiver, data, sikkerhed og drift.
Digital governance er magten til at fastlægge regler samt kontrollere og administrere organisationens digitale operationer, politikker og infrastruktur.
Datasuverænitet er fokuseret på kontrollen over data, som genereres af personer eller organisationer, herunder hvor data opbevares, hvem der har adgang, og hvordan de må anvendes.
- Datasuverænitet omfatter styring og regulering af dataindsamling, opbevaring, deling, privatliv og brugspolitikker, som skal overholde gældende love og regler.

Datasuverænitet og digital governance er delelementer af digital suverænitet

Digital suverænitet eksisterer ikke uden datasuverænitet og digital governance. Hvis en aktør ikke har kontrol over sine digitale systemer, eller hvem der anvender aktørens data og hvordan, kan der ikke opnås reel digital suverænitet.

Data suverænitet kan derimod eksistere uden fuld digital suverænitet. Et godt eksempel er EU’s persondataforordning (GDPR), som beskytter personers grundlæggende rettigheder. Det omfatter især retten til beskyttelse af persondata, uden samtidig at give fuld kontrol over alle de systemer, der opbevarer og behandler persondata.

Praktiske gevinster ved digital suverænitet

Opnåelsen af digital suverænitet med hjælp fra open source software giver en række konkrete fordele.

Fordele for beslutningstagere og samfund:

Virksomheder med kontrol over egne data er bedre rustet til at efterleve lokale reguleringer
Overholdelse af reguleringer skaber troværdighed og tiltrækker lokale kunder
Lokale virksomheder støttes, hvilket sikrer kompetencer og omsætning i lokale økonomier

Fordele for organisationer der anvender og bidrager til open source teknologier:

Deling af udviklingsomkostninger og -indsatser
Øget kontrol over innovation og funktionalitet

Open source bidrager til digital suverænitet ved at:

Reducere afhængigheden af udenlandske teknologi- og serviceleverandører
Give kontrol over hvordan og hvor data behandles og lagres

Sidstnævnte punkt, også kendt som data residency, er særligt vigtigt. Det afgør hvilke juridiske og regulatoriske rammer, der gælder for datahåndteringen.

Udfordringer og løsninger på vejen mod digital suverænitet

Virksomheder og offentlige myndigheder møder betydelige udfordringer på vejen mod at opnå digital suverænitet. Her forklarer vi, hvorfor open source teknologier er helt afgørende for at opnå reel digital suverænitet.

Typiske udfordringer i det digitale landskab

Den gængse tilgang til teknologianskaffelse, som baserer sig på proprietær software og tjenester, skaber barrierer for digital suverænitet. Det kræver omfattende koordinering, ressourcer og tekniske kompetencer at frigøre sig fra disse barrierer, og mere end de fleste enkeltpersoner eller virksomheder typisk kan håndtere alene. Det skyldes barrierer som:

Privatlivsrisici ved brug af tredjepartsleverandører
Sikkerhedssårbarheder fra ikke-opdateret proprietær software
Leverandørafhængighed, der begrænser fri anvendelse af produkter
Hæmmet innovation på grund af restriktive licenser

Open source communities bidrager med digital infrastruktur som et fælles gode, der gennem samarbejde understøtter og fremmer digital suverænitet gennem transparens, diversificeret leverandørlandskab og frihed gennem permissive licenser.

Transparens:
- Mulighed for at analysere og forstå al open source kode, der anvendes
- Reducering af privatlivsrisici
- Nedbringelse af sikkerhedssårbarheder
Diversificeret leverandørlandskab:
- Samarbejde med lokale eksperter inden for open source
- Eliminering af leverandørafhængighed (vendor lock-in)
- Fremme af lokal tilpasning og individualisering
- Sikring af projektbudgetter investeres i lokaløkonomien
Tilladelige licenser (permissive licenses)
- Beskytter og styrker både bidragydere og brugere
- Belønning med bidrag og styrkelse af fællesskabet
- Muliggørelse af kollektiv udvikling
- Fordeling af innovationsomkostninger og -gevinster

TYPO3’s tilgang til håndtering af udfordringerne ved digital suverænitet

Det professionelle og aktive TYPO3 community investerer målrettet i at styrke digital suverænitet for alle, der benytter systemet.

Ved at bruge TYPO3 CMS:

Bevarer du fuld kontrol over din forretningskritiske infrastruktur
Drager du fordel af decentraliseret innovation fra et internationalt community
Oplever du færre sikkerhedstrusler, fordi koden er transparent og kan auditeres
Undgår du leverandørafhængighed og muliggør lokale og regionale bidrag gennem åbne standarder

Det internationale TYPO3 community arbejder aktivt på at fremme digital suverænitet gennem konkrete initiativer.

For at vurdere graden af støtte til digital suverænitet anbefaler Anastasia Schmidt fra CPS Berlin, at der udvikles et indeks for digital suverænitet, som kan hjælpe organisationer med at vælge det rette CMS. Derudover arrangeres der på TYPO3 konferencer løbende oplæg og paneldiskussioner om digital suverænitet. Her bliver både den aktuelle situation og de fremtidige muligheder belyst og diskuteret inden for den offentlige sektor.

Eksempler og cases på digital suverænitet fra den virkelige verden

Her listes nogle eksempler på forskellige cases, der giver indblik i muligheder og udfordringer. Hvert skridt, der tages mod øget digital autonomi, er et vigtigt fremskridt.

Digital suverænitet i praksis

Statens indflydelse og kontrol over teknologien kan tage mange former, f.eks. regulering af online aktiviteter og aktører, økonomisk uafhængighed af tech-giganter og databeskyttelse. De følgende cases illustrerer udfordringer og muligheder, nationale regeringer står overfor i forsøget på at balancere digital suverænitet med behovet for regulering, teknologisk innovation og databeskyttelse.

GAIA-X er et europæisk cloud computing projekt, initieret af Frankrig og Tyskland, som skal mindske Europas afhængighed af store ikke-europæiske cloud udbydere som AWS, Microsoft Azure eller Alibaba Cloud. Projektet er tænkt som en decentraliseret og forenet løsning, der forbinder eksisterende europæiske cloud udbydere. GAIA-X bygger på fælles standarder og overholder europæiske reguleringer som GDPR. Målet er at styrke Europas digitale suverænitet gennem en sikker, transparent cloud infrastruktur baseret på europæiske værdier.
The US CLOUD Act illustrerer kompleksiteten ved national lovgivning med grænseoverskridende konsekvenser. Loven giver amerikanske myndigheder adgang til data, der opbevares “oversøisk”. Det har ført til konflikter med især EU-lande, som bekymrer sig om privatliv, borgerrettigheder og digital suverænitet.
Blockchain og GDPR i Frankrig: Den franske databeskyttelsesmyndighed udsendte i 2018 retningslinjer for, hvordan Distributed Ledger Technology (DLT) og blockchain kan anvendes, så teknologien er forenelig med GDPR. Disse retningslinjer illustrerer, hvordan nationale myndigheder kan balancere behovet for regulering med ønsket om teknologisk uafhængighed.
Estlands digitale platform: Estland har udviklet en blockchain baseret digital platform til offentlige tjenester, hvilket tydeligt demonstrerer landets engagement i digital suverænitet. Den innovative tilgang omfatter bl.a. en "dataambassade" i Luxembourg, der yder ekstra beskyttelse mod potentielle cyberangreb eller invasioner.

TYPO3 i frontlinjen: Eksempler fra praksis

TYPO3 CMS er en gennemprøvet og robust platform for regeringer, offentlige institutioner, virksomheder og organisationer, der ønsker selvbestemmelse og fuld kontrol over deres digitale infrastruktur, data og tjenester. Her listes nogle konkrete cases:

Den tyske regering: Den tyske forbundsregering har valgt TYPO3 som CMS til deres officielle Government Site Builder (GSB), der anvendes på tværs af ministerierne. Beslutningen markerer en stærk satsning på open source teknologi og illustrerer regeringens tillid til TYPO3’s robusthed, fleksibilitet og funktionalitet.
Regeringen i Rwanda: Rwanda har gjort TYPO3 til national standard for offentlige institutioners hjemmesider. Denne beslutning blev understøttet af TYPO3’s Community Expansion Committee og demonstrerer systemets fleksibilitet og egnethed til omfattende implementeringer i den offentlige sektor.
Storbritanniens Liberal Democrat Party: Udvikleren Matt Raines fra Prater Raines har etableret over 300 hjemmesider baseret på TYPO3 CMS for det britiske parti Liberal Democrats. Projekt demonstrerer hvordan TYPO3 effektivt kan understøtte digital suverænitet i stor skala, også i en politisk sammenhæng.

Fremtidige trends og prognoser

Opnåelse af digital suverænitet er en kontinuerlig proces snarere end et endeligt mål. Når der først er opnået autonomi, bør det ikke tages for givet. Ændringer i det digitale landskab kan løbende udfordre kontrollen over data og systemer. Udbredt open source software som TYPO3 og de øvrige open source CMS’er, der nævnes her, er stærke allierede i dette arbejde.

TYPO3’s community af bidragydere og serviceudbydere arbejder konstant på at udvikle nye løsninger til kunder og brugere. De er helt fremme, når det gælder teknologisk innovation samt risikohåndtering. Potentielle trusler opdages og løses hurtigt i softwaren, til gavn for alle brugere. Open source software som TYPO3 tilpasser sig løbende jeres behov og den teknologiske udvikling, hvilket gør den til et solidt fundament for bæredygtig digital autonomi.

Fremtidens teknologier og digital suverænitet

Kernen i digital suverænitet handler om to grundlæggende spørgsmål: Hvad ejer jeg, og hvad kontrollerer jeg? Nye teknologier, trusler og muligheder driver os mod en fremtid, hvor digital suverænitet ikke blot er en fordel, men en strategisk nødvendighed.

For både privatpersoner og organisationer har dilemmaet ofte været reduceret til et simpelt valg om at vælge en proprietær løsning eller at udvikle en skræddersyet løsning. Denne tankegang overser dog en vigtig tredje mulighed, at vælge open source teknologier, som tilbyder en unik hybrid. Frem for blot passivt at acceptere rollen som bruger, opfordrer open source løsninger brugerne til aktivt at deltage i og bidrage til udviklingen af det produkt, de også selv benytter.

TYPO3’s fleksible, skalerbare og community drevne tilgang viser klart, hvordan open source platforme gør jer i stand til reelt at eje og kontrollere jeres teknologiske værktøjer. Open source communities påvirker i dag ikke blot teknologiudviklingen, men også politikker, governance og den etiske brug af teknologi.

Den voksende rolle for open source CMS’er i digital suverænitet

Den digitale verden drives af indhold. Content management systemer (CMS’er) giver os alle redskaber til at skabe og administrere digitalt indhold effektivt. Open source CMS’er tilbyder netop den autonomi og fleksibilitet, der er nødvendig for at arbejde på egne præmisser, og dermed gør de digital suverænitet tilgængelig for mange flere.

Med open source værktøjer kan I selv skabe, implementere og styre jeres digitale tilstedeværelse uden at være afhængige af proprietære leverandører og systemer. Dermed sikrer I kontrollen over jeres informationsformidling og data, samt engagementet med interessenterne i jeres digitale økosystem.

Vejen frem for digital suverænitet og open source

Digital suverænitet er et centralt, komplekst emne i den digitale tidsalder. Open source projekter er en afgørende allieret på rejsen mod teknologisk autonomi.

Digital suverænitet betyder uafhængighed: Når I outsourcer jeres IT-infrastruktur, risikerer I samtidig at miste kontrollen over jeres digitale aktiver, og især ved afhængighed af internationale serviceudbydere. Digital suverænitet betyder, at virksomheder og myndigheder kan administrere deres digitale tilstedeværelse og data uafhængigt, fri for ekstern kontrol, hvilket er afgørende for at sikre operationel autonomi.
Open source som katalysator: Open source software er en afgørende drivkraft bag digital suverænitet, da den frigør jer fra proprietære begrænsninger og muliggør transparent samarbejde omkring softwareudvikling. Historiske milepæle som GNU-projektet og Linux-kernen understreger, hvordan fri og open source software har været central for at give brugerne kontrol og ejerskab over deres teknologiske værktøjer.
Udfordringer for digital suverænitet og det europæiske svar: Vejen mod digital suverænitet er fyldt med udfordringer såsom privatlivsrisici og leverandørafhængighed. På trods af disse udfordringer er EU et stærkt eksempel på, hvordan man proaktivt kan styrke digital suverænitet gennem politikker som GDPR og strategisk implementering af open source løsninger som TYPO3. Det skaber grobund for lokal innovation og understøttelse af digital autonomi.

TYPO3 er en stærk partner på rejsen mod digital suverænitet

Fra starten har TYPO3 projektet levet efter open source principperne og omsat dem til konkret digital infrastruktur. Det gør vi fortsat i dag, og TYPO3’s udvikling understøtter direkte jeres rejse mod digital suverænitet. Vores engagement i open source værdier er urokkelig, netop fordi disse værdier er afgørende for, at I kan opnå teknologisk autonomi og kontrol.

TYPO3 CMS er mere end blot et værktøj. Vores teknologi og fællesskab er jeres aktive medspillere i kampen for digital selvstændighed. TYPO3 fjerner barrierer og stimulerer innovation, kompetenceudvikling og uafhængighed ved at tilbyde organisationer, offentlige institutioner og regeringer verden over en robust og fleksibel platform.

Projektet lægger afgørende vægt på, at I frit skal kunne bygge, ændre og anvende softwaren uden at blive hæmmet af proprietære licenser. Succesfulde eksempler som samarbejdet med Rwanda viser tydeligt, hvordan TYPO3 spiller en nøglerolle i at forme en fremtid, hvor digital suverænitet ikke blot er en ideel ambition, men en konkret virkelighed for alle.